Det nyanlagte torv i Kølvrå ca. 1953

 

Efterlysninger

Dette sessionsbillede er fra Karup fra dengang, da de unge mænd skulle på session i Kjellerup, fordi Karup hørte under Lysgaard Herred. Sognefogeden er Otto P. Nielsen, og vi har de fleste af navnene, men mangler stadig tre. Hvis du kan sætte de manglende navne på, bedes du sende en mail til inger.merstrand@karuplokalhistorie.dk

 

Sessionsbillede fra Karup 1946

1 Henning Madsen (farbror til Gurli Stoldt) 15.5.1928
2 Magnus Kristian Hejdemann Pedersen. 8.10.1928 – 19.9.2003
3 Gunnar Hessellund 19.01.1926 – 28.10.2002
4 Ukendt
5 Frede Møller Pedersen (søn af murer Møller på Genvej) 8.4.1928
6 Peder Pedersen (”Bette Peder”, Kiosken). 21.5.1928 – 22.3.1994
7 Otto Peder Nielsen, sognefoged. 17.12.1909 – 13.4.1990
8 Ukendt
9 Henry Frank Jensen (boede på Viborgvej sammen med sin mor, Anna Marie Jensen) 29.10.1927

 

 

Hjælp arkivet. Hvad er det for en gård, man kan se i baggrunden på dette høstbillede??

Høst med selvbinder og traktor med gasgenerator.

 Nu er høsten forhåbentlig i hus alle steder, og inden længe er de gyldne stubmarker afløst af efterårsbrune pløjemarker. I dag ordnes høsten af en enkelt mand med en mejetærsker, men tidligere var høsten langt mere besværlig og arbejdskrævende. Her er to mand i gang med at høste med en traktor og en selvbinder. Det specielle er, at traktoren er udstyret med en gasgenerator. Den svarede til en kakkelovn, som man lagde brænde i foroven, og som udviklede den gas, der erstattede olien. Hvis en landmand var så heldig at have meget tørt træ, var han naturligvis billigt kørende, men det er sjældent at se en traktor med gasgenerator. Det vides desværre ikke, hvor eller hvornår billedet er taget. Traktoren er en Fordson-model, der blev fremstillet i årene 1919-1927. Det kan folk med forstand på traktorer se på skærmene, som den lokale smed sandsynligvis har lavet. Dengang var skærme nemlig ekstraudstyr, der kostede ca. 10 % ekstra, og det var rigtig mange penge. Derfor kørte mange uden skærme, selv om det var meget risikabelt, fordi føreren ikke havde nogen steder at hvile højre fod og derfor nemt i uopmærksomhed kunne komme galt af sted. Det er blevet oplyst, at gården i baggrunden er Høgild Møllegård i den tidligere Karup kommune. Det er imidlertid ikke rigtigt, men hvad er det så for en gård? Kan nogen hjælpe arkivet i Karup med oplysninger om navn og adresse på gården og også gerne et omtrentligt årstal på billedet, bedes de kontakte mig på tlf. 97 102034. Billedet kan godt være fra først i 1950’erne, og gården kan se helt anderledes ud i dag og ligge et helt andet sted end i Karup-området.

Venlig hilsen

Inger Merstrand
leder af Lokalhistorisk Arkiv i Karup

 

Efterlyses: Billeder o.a. vedr. gårde i Karupområdet.

I forbindelse med de mange mapper med gårdhistorie fra Karup efterlyser arkivet fotos, dokumenter og kort eller evt. erindringer vedr. gamle gårde og nedlagte landbrug i Karupområdet.  Materialet kan afleveres i arkivets åbningstid, og billeder og andet vil blive affotograferet eller scannet med det samme, så ejeren kan få det med hjem igen. Hvis der er nogen, som har et stort maleri eller måske et indrammet luftfoto eller andet, der er besværligt at transportere, kan de kontakte Inger Merstrand på tlf. 97 102034, da der så er mulighed for at få billedet affotograferet i hjemmet.

Her ses et billede af en af de ældste gårde i Karup. Det er Langborggaard, som ligger på marken ud for Jethallen på Ericavej 57. I dag ser gården helt anderledes ud end på det gamle billede, der er fra ca. 1910.

 

 

 

Efterlyses: Oplysninger om besættelsen og befrielsen.

Det er efterhånden så mange år siden Anden Verdenskrigs afslutning, at det kun er ældre mennesker, der kan huske noget fra den tid, og det er ved at være sidste udkald, hvis vi skal finde flere oplysninger om besættelsestiden.

På grund af den tyske flyveplads var netop vores egn et af de områder, der var mest berørt af krigen, og vi ved, at Alhedebanen ofte var udsat for sabotage i form af skinnesprængninger og mange afsporinger af tog, især fra efteråret 1944 og frem til befrielsen. Vi ved også, at der var en modstandsgruppe i Frederiks. Denne gruppe og dens aktiviteter har Leif Kallmayer, der er søn af et af gruppens medlemmer, fundet frem til rigtig mange oplysninger om. Så mange, at det er blevet til en lille bog, som Lokalhistorisk Arkiv har udgivet, og som der stadig er enkelte eksemplarer tilbage af. Den indeholder mange spændende informationer og billeder vedrørende frihedskampen i Frederiks; men vi vil meget gerne vide noget mere om modstandsgrupperne i området og om besættelsestiden i det hele taget.




Dette billede er fra selve befrielsesdagen. Bilen, en Citroën, tilhørte vognmand Olsen, som var medlem af modstandsgruppen i Frederiks.
På bilens køler er anbragt et Dannebrog, og på skiltene i vinduerne står der Modstandsbevægelsen.



S
å er krigen forbi, og tyske soldater er på vej hjem mod et ødelagt Tyskland. Billedet er taget i krydset ved Centrum i Karup den 5. maj 1945.


To modstandsgrupper i Havredal?

Vi ved f.eks. med nogenlunde sikkerhed, at der har været to modstandsgrupper i Havredal, men vi mangler oplysninger om dem. Grønhøj og Karup ved vi slet intet om. Vi har fået at vide, at der tilsyneladende ikke var frihedskæmpere i Karup og nærmeste omegn, fordi det var for farligt på grund af de mange tyskere i området. Men vi ved intet konkret om det. Derfor håber vi, at nogle af hjemmesidens læsere kan hjælpe os.

 

Alle oplysninger modtages med taknemlighed. Ring på tlf. 97 10 20 34, hvis du kan fortælle noget om besættelsestiden eller om modstandskampen, enten det er dine egne oplevelser, eller det er noget, du har fået fortalt. Hvis du har billeder liggende fra den tid, vil arkivet meget gerne låne dem, og du får dem naturligvis tilbage efter kopieringen.


Efter befrielsen blev der holdt en fest for frihedskæmperne på Nørgaards restaurant i Viborg. Her ses deltagerne fra Frederiks.







Efter krigen blev modstandsfolk fra Viborg distrikt samlet i Viborg, hvor de hjalp til med arrestation af tyskerhåndlangere, vagtopgaver o.a.
Her står de foran Ægpakkeriet med frihedskæmperne fra Frederiks yderst til højre i bageste række.



Hans Kallmayer havde to armbind. Det øverste har Viborgs byvåben påtrykt.


 

 

 



Efter befrielsen fik medlemmerne af modstandsgruppen overrakt et telegram, som ses her.