Natur/teknik i 3. og 4. klasse
 

3 og 4. klasse har været en tur på landet. Her fik vi en masse viden om koen.
 


Her er vi inde hos kvierne. En kvie er en hunko, som ikke har fået en kalv.

Fra ko til karton.

Turen til mejeriet.
Når mejeriets tankbil henter mælken på gården, bliver mælken pumpet fra køletanken over i tanken på bilen. I tanken holdes mælken kold under turen til mejeriet.

Mælken tjekkes.
Ved ankomsten til mejeriet kontrollerer mejeristen først mælkens lugt, smag og udseende, og om der er rester af penicillin. Herefter pumpes mælken over i en ren køletank. Så filtreres mælken.

Centrifugering.
Så skal mælken i centrifugen. Mælken slynges hurtigt rundt og skilles i fløde og skummemælk. Fløden lægger sig øverst i centrifugen. Den er lettere end skummemælken, fordi den indeholder så meget fedt.

Standardisering.
Når mejeriet fremstiller sød -, let - skummet - og minimælk, tilsættes der mere eller mindre fløde til skummetmælken. Jo mere fløde – jo federe bliver mælken. Derfor har sødmælk, uanset hvilket mejeri den kommer fra, altid en fedtprocent på 3,5%, letmælk 1,5%, minimælk 0,5% og skummetmælk 0,1%. Det kaldes standardisering af mælken.

Homogenisering.
Fløden i mælken lægger sig som små fedtkugler på overfladen. Mange mennesker kan ikke lide mælken sådan. Derfor bliver mælken homogeniseringen, det vil sige, at fedtkuglerne slås i mindre stykker. Det sker i en særlig maskine. Efter homogeniseringen fordeler fedtet sig jævnt i mælken. Det meste økologiske mælk bliver ikke homogeniseret. 

Cecilie og Mathilde

 


 

  

Malkekoen æder og yder.

Kraftfoder er små piller, der indeholder korn, soja, raps og mineraler.

Malkekoen æder og yder
Ensilage er en blanding af græs, majs, og korn, som landmanden har høstet. Mange prutter hver dag Når koen æder og fordøjer foderet, får den luft i maven. En malkeko afleverer i løbet af en dag 60kg urin og kokasser. 

Rosa og Jeppe


 

Her er Tommy og os børn. Vi kigger på malkeudstyr, imens han fortæller lidt om det.

Malkningen 

Køerne malkes mindst to gange om dagen. Det er vigtigt at holde koens yver rent, når den skal malkes. Koens patter vaskes med en ren klud, så der ikke kommer snavs og bakterier i mælken og op i yveret. Hvis alt er i orden, sættes malkemaskinens pattekopper på yverets fire patter. I pattekopperne er der undertryk, og mælken suges ud af yveret. Pattekopperne er forbundet til et rørsystem. Mælken løber gennem rørene og ud i en køletank. Her opsamles mælken fra alle køerne. Nogle malkemaskiner hopper selv af, når koen ikke har mere mælk i yveret. Mælken er lun, når den kommer til køletanken, her bliver den afkølet. Den er 38°, når den kommer ud af koen og i køletanken. I køletanken bliver den lynhurtigt afkølet til 4°. Så holder den sig frisk, og der udvikler sig ikke bakterier. Mælken kaldes råmælk. Det tager ca. 5 min. at malke en ko.
Vi fik lov til at smage mælken direkte fra køletanken. Vi syntes, den smagte lidt af fløde. Den smagte ikke så godt. 

Line og Louise R.

 


Her ser I 3. og 4. klasse på tur ude på landet.

Malkekoen indeni.

Vidste du, at koen tygger drøv i 5 - 8 timer hver dag?
Vidste du, at koen græsser 4 - 9 timer om dagen?
Vidste du, at koen kan få yverbetændelse? Det er betændelse i mælkekitlerne, og dens mælk kan ikke bruges, før den er rask.

1.     VOMMEN. Det er fra vommen, at foderet gylpes op, når koen tygger drøv. Vommen er kæmpestor med et rumfang på 200 liter. I vommen lever bakterier, svampe og encellede dyr. De nedbryder foderet. Under nedbrydningen dannes de store mængder luft, som koen prutter og bøvser ud.

2.      NETMAVEN sorterer foderet fra vommen, så det kun er det findelte foder, der passerer videre til bladmaven.

3.      BLADMAVEN optager fedtstoffer, vand og salt fra foderet.

4.      LØBEN minder om vores mave. Her udskilles saltsyre, som slår bakterier og svampe ihjel. Foderet er nu helt nedbrudt, og næringsstofferne bliver optaget i tarmen.

Louise N. og Henriette