Læsebånd

 

Læsebånd

For første gang prøver vi i år at starte de fire første dage i ugen med en halv times læsning for alle elever.
Eleverne er inddelt på hold efter deres læseniveau. Nogle læser selv i eget tempo, andre læser på hold sammen med en lærer.

Vores formål er, at alle får gode læseoplevelser og et løft i deres læseudvikling, som gerne skulle ”smitte af” på læsningen i fritiden.
Når et barn først har lært at læse, er det vigtigt for den fortsatte læseudvikling, at barnet læser mindst en halv time hver dag. Dette tilgodeser vi fire af ugens dage.

På nuværende tidspunkt er der allerede blevet læst en masse bøger, og børnene ser ud til at nyde denne start på dagen.