Benslehøj blev udflyttet fra Grønhøj 1793. Her ses Benslehøjvej 9 ca. 1912.


Foreningen

 


Lokalhistorisk Forening
 

Lokalhistorisk Forening er en lille forening, der har til formål at udbrede kendskabet til egnens historie, f.eks. gennem foredrag, film o.a., og samtidig er den støtteforening for arkivet. 

Lokalhistorisk Forenings logo er en stiliseret udgave af en tegning af den kendte hedemaler Hans Smidth, der har malet og tegnet adskillige billeder fra Alheden og Karup-egnen, bl.a. flere af Karup kirke. Tegningen viser en spange over Karup Å. En spange (eller spang) er et gammelt ord for en smal, let bro, bestående af et enkelt bræt eller en planke.

Nedenunder kan man se Hans Smidths tegning, som den ser ud, inden den er blevet forenklet. Det ses tydeligt, at broen er så smal, at man kun kan gå over en ad gangen. Her bærer en far et lille barn over spangen, mens moderen venter på dem med en tøjbylt i hånden.

 



 

Indmeldelse i Lokalhistorisk Forening
for Karup-området.

Ved generalforsamlingen i 2016 blev det vedtaget, at prisen for et medlemskab skal stige til 70 kr., men da det fortsat dækker en husstand, er det stadig kommunens laveste kontingent. Alle medlemmer, der betaler kontingent senest den 30. november, får en lokalhistorisk årskalender med gamle billeder fra forskellige steder i den tidligere Karup Kommune, ledsaget af en kort tekst. Da kalenderen fremover koster 75 kr. i forretningerne, kan du som medlem spare en 5-er, hvis du alligevel plejer at købe en kalender. Og så bliver den oven i købet bragt ud, hvis ikke det er nødvendigt at sende den med posten. Skal den sendes, er vi desværre nødt til at lægge 30 kr. oveni for at få dækket forsendelsesomkostningerne.

Hvis du ønsker at støtte det lokalhistoriske arbejde i Karup-området og gerne vil være medlem af foreningen, kan du udfylde indmeldelsesblanketten og trykke på send, hvorefter den bliver sendt til foreningens formand, Inger Merstrand. Kontingentindbetalingskortet vil blive sendt eller afleveret til dig i løbet af sommeren, og kalenderen udkommer i december. Indmeldelsesblanket.

Bestyrelsen for Lokalhistorisk Forening

Inger Merstrand Formand  
Birthe Nexø Næstformand  
Jens Jørgen Jeppesen Kasserer  
Karlo Hansen Sekretær  
Svend Gjødesen  
Jørn Borup  
Valder Jacobsen  
Bo Christensen Webmaster  
     

Årsberetninger, vedtægter m.m.

Mindeord over bestyrelsesmedlemmer

Jørn Nødskov, død 30.10.2016

Svend Iver Andersen, død 18.2.2014

Inga Graversgaard, død 4.1.2010