De vilde svaner.
 

Langt borte herfra boede en konge, som havde elleve sønner og en datter, Elisa.

Elisa løb ud i skoven. Om natten drømte hun om sine elleve brødre.

Da solen stod op, blev brødrene forvandlet til svaner. De tog nettet i deres næb og bar Elisa
ud over havet.

Elisa så et land med dejlige skove og slotte. Brødrene fortalte, at det var Fatamorganas land, som altid forandrede sig.

Længe før solen gik ned, kom Elisa til landet, hvor brødrene boede i en stor klippehule.

Hun blev klædt i smukke klæder. Konge-sønnen sagde, at han ville giftes med hende.

På gulvet lå alle hendes brændenælder og spinderokken stod der, så nu kunne hun fortsætte sit vigtige arbejde.

Hun sneg sig ned på kirkegården. Den var meget uhyggelig i den måneklare nat, og rundt på gravstenene sad hæslige hekse.

Ærkebiskoppen smed brændenælde-skjorter og hør på gulvet, så hun havde det alt sammen til hovedpude denne sidste nat.

Folk fra byen strømmede ud af byens port mod galgebakken. De ville alle se den heks, der skulle brændes på bålet.