Vingesus - fra natur - over fantasi - til kunst |
Projekt Vingesus Fra natur – over fantasi – til kunst.
For næsten 2 år siden holdt Kølvrå Skole sit 50-års jubilæum, og nu skal pengegaven til kunst omsættes. Alle elever bliver inddraget i projektet, som er blevet til under inspiration og kyndig vejledning af kunstneren Karin Olesen fra Viborg. Et udvalg bestående af skolens billedkunstlærere Elsebeth Mogensen, Tinne Granhøj og Kiss Bonnerup har deltaget i forberedelserne. På vores skole har vi altid haft tradition for at lægge stor vægt på faget billedkunst og ofte hentet inspiration på egnens kunstudstillinger, hvilket ses tydeligt rundt omkring på skolens vægge og opslagstavler. Gennem projekt Vingesus vil vi gerne give eleverne mulighed for at opleve en kunstnerisk tilgang til deres eget billedskabende arbejde. Kunstneren Karin Olesen er bl.a. kendt for sine farvestrålende og livsbekræftende malerier. Hendes opgave bliver at inspirere, igangsætte og vejlede alle vores elever fra 0.-6. kl. i deres billedmageri. I uge 14 arbejdes tværfagligt med naturens fugle. I uge 15 arbejdes udelukkende med fantasiens fugle.
Se billederne fra optakten. Fredag kl. 10.30 holder eleverne fernisering, hvor de afslører resultaterne fra projekt Vingesus for hinanden. Hertil indbydes forældre og øvrige venner af skolen. |